Synopsis
Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup
Episodes
-
Hva så, Ellemann?
06/09/2019 Duration: 01h07minDet har været nogle vanvittige uger for Venstre, men nu er der lys for enden af tunnelen med Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg, der officielt har meddelt deres kandidatur som henholdsvis formand og næstformand. Men hvor stor en risiko løber Venstre ved at gøre Støjberg til næstformand med en undersøgelseskommission hængende over hovedet? Og hvad vil Ellemann egentlig - hvad bliver hans politiske projekt? Vi runder selvfølgelig også regeringens aftale med støttepartierne om et midlertidigt børnetilskud til familier, der er ramt af integrationsydelsen eller kontanthjælpsloftet – en aftale, som blå blok kalder for løftebrud. Derudover kommer vi blandt andet ind på en ballon på Kgs. Nytorv og har seneste nyt om Henrik Sass Larsen, der er tilbage i en noget speciel rolle på Christiansborg. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Exit Løkke
01/09/2019 Duration: 59minSå gik den ikke længere for Lars Løkke Rasmussen. Efter en tumultarisk uge, hvor han i flere omgange nægtede at træde tilbage som formand, endte han alligevel med at kaste håndklædet i ringen. Det er skæbnens ironi, at det skulle blive Kristian Jensen, der endte med at svinge øksen. Hvad i øvrigt med Kristian Jensen – har han en fremtid i Venstre? Snart vil Ellemann melde sit kandidatur. Men hvad står han egentlig for? Ingen aner det. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Kaster Løkke håndklædet i ringen?
23/08/2019 Duration: 53minMagtkampen i Venstre spidser til, og over alt i landet holder de lokaler Venstre-foreninger møder, hvor der kun er ét punkt på dagsordenen – nemlig Venstres ledelse. Spørgsmålet er, om presset på Løkke bliver så stort, at han måske allerede trækker sig som formand inden det ekstremt afgørende forretningsudvalgsmøde næste fredag. Tandpastaen er ude af tuben, og den lader sig ikke presse tilbage. For Mette Frederiksen har det været endnu en god uge med al Trump-balladen. Men festen kan ikke vare ved, for lige om lidt indledes de vanskelige finanslovsforhandlinger. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Desperat Løkke klynger sig til magten
16/08/2019 Duration: 53minJorden brænder under Lars Løkke Rasmussen. Men også under Kristian Jensen. Dermed er de to modstandere på paradoksal vis havnet i et skæbnefællesskab. Stærke kræfter i Venstres bagland er træt af den gamle ledelse og vil have luftet ud. I onsdags prøvede Løkke så at ”bølle” sig igennem et forretningsudvalgsmøde, og på den måde vandt han en smule tid, men det er sandsynligvis en stakket frist. I ly af balladen i Venstre har regeringen haft endnu en smooth uge, men udfordringerne venter måske lige rundt om hjørnet. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Kastreret – igen!
09/08/2019 Duration: 51minMed et fåret smil blev Kristian Jensen i dag på en golfvogn kørt ind til sin egen offentlige ydmygelse. Venstre-pressemødet endte med, at Kristian Jensen blev sat eftertrykkeligt på plads af Lars Løkke – godt assisteret af Claus Hjort Frederiksen i kulissen. Endnu engang viste det sig, at Jensen ikke har is i maven til at føre et angreb til ende. Situationen minder påfaldende meget om den 3. juni 2014, hvor Jensen også tabte spillet om magten. Har Løkke nu én gang for alle konsolideret sig som formand, eller er dagens store vinder i virkeligheden den tavse mand fra pressemødet – Jakob Ellemann-Jensen? Og er Kristian Jensens position som næstformand nu truet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Løkke – dead man walking
02/08/2019 Duration: 59minSå kører hamsterhjulet i dansk politik igen. I næste uge indledes sommergruppemøderne, og især Venstres kan blive spændende. Et af de store spørgsmål er, hvor længe Løkke holder som formand. Den nye regering har fået en god start hen over sommeren, men det er ikke ligefrem egen fortjeneste, da de fleste af ministrene har danderet den i klipklappere. Den gode start skyldes snarere, at oppositionen har været fraværende – på nær et par pip fra Dansk Folkeparti om løftebrud på udlændingepolitikken. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Løftebrudsdiskussionen truer
28/06/2019 Duration: 58minNu begynder arbejdet for den nye regering. Sent tirsdag aften kunne Mette Frederiksen træde ud fra forhandlingslokalet og sige, at hun og de tre støttepartier var blevet enige – og i går torsdag kunne hun så præsentere den nye regering. Vi tager et kig på ministerholdet og ser nærmere på den nye regerings muligheder og udfordringer – ikke mindst i forhold til økonomi og udlændinge. For er det rigtigt, når Mette Frederiksen hævder, at den stramme udlændingepolitik består? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Krig mellem Mette og Morten
21/06/2019 Duration: 52minForhandlingerne om en ny regering løb ind i de første store problemer onsdag aften, da Morten Østergaard ikke længere ønskede at følge Mette Frederiksens drejebog. Måske er stemningen mellem partierne og ikke mindst mellem de Radikale og Socialdemokratiet slet ikke ligeså god, som politikerne ellers har forsøgt at signalere frem til i onsdags. Hvor stor er krisen? Hvem har fat i den lange ende, og hvad sker der nu? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Hvem kravler først ned fra træet?
14/06/2019 Duration: 43minRegeringsforhandlingerne er sat på pause på grund af Folkemødet på Bornholm – men allerede fra i morgen lørdag går de egentlige forhandlinger i gang. Hvad bliver de største udfordringer? Hvad betyder det for Mette Frederiksen, at hun ikke længere har Henrik Sass ved sin side? Og hvad bliver konsekvenserne af, at Morten Østergaard har kørt Martin Lidegaard ud på et sidespor? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup, der er med på en shaky mobilforbindelse fra Bornholm, har svarene.
-
Så begynder nervekrigen
07/06/2019 Duration: 57minDet blev et højdramatisk valg, der mere end halverede Dansk Folkeparti og nærmest udraderede Liberal Alliance. Anders Samuelsen blev ikke valgt ind og har taget konsekvensen og er trådt tilbage som politisk leder. Valget blev en triumf for Mette Frederiksen og rød blok – hvis man da ellers tæller de Radikale med som røde. Hvordan i alverden skal Mette Frederiksen få enderne til at nå sammen? På bagvendt vis blev valget også en triumf for Lars Løkke Rasmussen; han mistede regeringsmagten, men med sin desperado-udmelding dagen før valget skaffede han Venstre et godt resultat og sikrede sin egen overlevelse som partiformand. Til gengæld havde Kristian Jensen ikke meget grund til at være glad. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Valg-update /Dagen før dagen
04/06/2019 Duration: 32minSå er det nu, det er nu. Og hvis vi skal tro meningsmålingerne, så er det svært at piske en stemning op om, hvorvidt det bliver Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen, der får flertal – og det på trods af, at Venstre går frem i det seneste vægtede gennemsnit af målinger. Spændingen koncentrerer sig derimod om, HVOR store SF og især Enhedslisten og de Radikale bliver – og hvad det så kommer til at betyde for Mette Frederiksen på den anden side af valget. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Er løbet kørt for Løkke?
31/05/2019 Duration: 01h10minSå begynder det for alvor at stramme til, og blå blok ser ud til at være håbløst bagud. Vi tager temperaturen på partierne i en uge, der har budt på Venstre-spioner, endnu en potentiel møgsag for Lars Løkke og en Henrik Sass Larsen, som hverken vil svare på spørgsmål fra journalister eller deltage i valgmøder. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Valg-update /Dag 22
28/05/2019 Duration: 32minLøkke fik kun lov at glæde sig over EP-valget i godt et døgn – så ødelagde hans evigt onde ånd Søren Gade det hele. Han har nemlig ikke tænkt sig at hjælpe Løkke i resten af valgkampen – for nu at sige det pænt. Betyder det, at det momentum, som Løkke fik ved valget i søndags, er tabt på gulvet? Det spørgsmål forsøger vi at give et svar på, ligesom vi også ser nærmere på Dansk Folkepartis katastrofevalg. Socialdemokratiet skal ikke nyde noget af kandidater, der dummer sig, og derfor har chef-indpisker Henrik Sass Larsen indskærpet, at alle udtalelser skal koordineres med førerbunkeren. Rettidig omhu – eller hvad? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Har Mette F. nok is i maven?
24/05/2019 Duration: 59minValgkampen store tema er blevet, hvem der kan støtte hvem EFTER valget. Og hvad prisen bliver. Spørgsmålet er i stigende grad, hvem der har mest is i maven på det tidspunkt. Kristian Thulesen Dahl siger nu, at Mette Frederiksen kan glemme alt om, at Dansk Folkeparti kommer Socialdemokratiet til hjælp efter valget, hvis de ikke kan holde fast i den stramme udlændingepolitik sammen med resten af rød blok. Det kan vise sig at være Lars Løkke Rasmussens sidste chance at skabe frygt for, hvad Mette Fredriksens ”venner” vil kræve af hende. Og de Radikale gør ikke noget for at afmontere frygten. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Valg-update /Dag 15
21/05/2019 Duration: 36minHer midt i valgkampen er Socialdemokratiet tilbage i i en klassisk rød rolle, hvor man godt tør tale om højere skatter. Vil det være den gamechanger, som Venstre kan gribe og bruge til at vende de mistrøstige målinger? Vi kigger også nærmere på søndagens store statsministerkandidat-duel, ligesom vi også runder historien om, at der internt i Venstre er kræfter, der forsøger at bringe Jacob Ellemann-Jensen i spil til et eventuelt formandsopgør. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Ego-Løkke uden venner
17/05/2019 Duration: 58minStatsminister Lars Løkke Rasmussen smed en regulær bombe i valgkampen i går, da en ny bog landede, hvor han leger med tanken om en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet. Vennerne i blå blok er mildt sagt ikke tilfredse, og det er Venstres næstformand Kristian Jensen heller ikke. Hvad er meningen? Er forslaget galt eller genialt, eller er det blot udtryk for en politiker, der vil gøre hvad som helst for at blive ved magten? Kan forslaget blive den gamechanger, som Løkke håber? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Valg-update /Dag 7
13/05/2019 Duration: 27minDet ligner en krig på velfærd. Men realiteten er, at Venstre og Socialdemokratiet er stort set enige. I dag svarede Socialdemokratiet på Venstres 69 milliarder ved at foreslå det samme – bare med en anden betegnelse, en ”velfærdslov”. Samtidig forsøger Venstre sig med en god gammel klassiker: Skattestoppet. Og endelig rejser spørgsmålet sig: Kan ”Vikaren fra Himmeriget” blive Løkkes redning? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Socialdemokraten Løkke
10/05/2019 Duration: 01h05minMette Frederiksen har rejst sig fra sygelejet, og valgkampen er nu for alvor i gang med begge statsministerkandidaterne på banen. Mens blå blok går mere og mere i opløsning, springer Venstre ud som socialdemokrater og gør sig lækre på velfærdsområdet med valgflæsk til 69 milliarder kroner. Men kan Løkke virkelig gentage Anders Foghs stunt fra nullerne? Og hvordan kommer det til at påvirke de kommende ugers valgkamp, at Rasmus Paludan effektivt fik sat sig på mediescenen i den forgangne uge, og nu ser ud til at komme i Folketinget? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Regeringens sidste krampetrækning
03/05/2019 Duration: 01h03minMed få uger til folketingsvalget ligner Lars Løkke Rasmussen mere og mere en sikker taber. Og ikke meget tyder på, at regeringens sidste krampetrækning - aftalen om seniorførtidspension sammen med DF og de Radikale – vil ændre på dét. Men hvornår kommer valget? Og hvordan skal Løkke, Mette Frederiksen og alle de andre partier forholde sig til Stram Kurs? Vælger de den svenske model, eller vil de acceptere Paludan, hvis han sidder med de afgørende mandater? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Så er der freak-show
26/04/2019 Duration: 59minIslamkritikeren Rasmus Paludan samler vælgererklæringer ind i ekspresfart, og alt tyder på, at hans parti Stram Kurs bliver klar til at stille op ved valget. Hvilke konsekvenser får det for valgkampen? Og hvilke konsekvenser får det, at både Dansk Folkeparti og de Radikale nu siger, at Socialdemokratiet begår forligsbrud, hvis de vil gennemføre den differentierede pension efter valget? Dramatikken i dansk politik stiger frem mod ugen, hvor Lars Løkke Rasmussen med pæn sandsynlighed vil udskrive folketingsvalget. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.