Synopsis
Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup
Episodes
-
Fock, det sejler i Alternativet
07/02/2020 Duration: 53minForholdet mellem de Radikale og Socialdemokratiet er på nulpunktet, og Morten Østergaard siger, at han nu vil begynde at kigge mere mod Venstre. Er det tomme trusler, eller bør udmeldingen give nervøse trækninger hos Mette Frederiksen? Det forsøger vi at give svar på i en udsendelse, hvor vi også ser nærmere på Josephine Fock, der som ny politisk leder for Alternativet næppe kunne være kommet dårligere fra start. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Nu pønser de Radikale på hævn
31/01/2020 Duration: 57minDet vanvittige drama torsdag aften om en boligaftale vil komme til at trække lange spor i dansk politik. Dels vil de Radikale som et såret dyr søge efter første lejlighed til at angribe regeringen. Dels ved vi nu, at Dansk Folkeparti er ligeglade med det borgerlige sammenhold og muligheden for at tilføje regeringen et nederlag. Ugen bød også på regeringens udspil til en udligningsreform. Nu er spørgsmålet, om det vil lykkes den at splitte Venstre og de Konservative i den sag. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Regering under pres
24/01/2020 Duration: 56minHvis oppositionen i øvrigt havde været i topform, kunne det have været en forfærdelig uge for regeringen. For regeringen ligner mere og mere én, der taler mere, end den handler: Flygtningelejre i nærområder bliver ikke til noget. Der er ikke sat penge af til tvangsfjernelser. Og Arne-udspillet lader stadig vente på sig. Det store spørgsmål lyder: Kan regeringen blive ved med at slippe af sted med det? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Denne episode produceres i samarbejde med www.gigtforeningen.dk
-
De er hårdkogte – og banker i bund
17/01/2020 Duration: 01h05minSåvel Mette Frederiksen som Jakob Ellemann har svinget hammeren godt og grundigt i bund i den forgangne uge. Statsministeren i forhold til klassiske retsprincipper, mens Venstreformanden gav den som hård nyser i forhold til den evigt uheldige helt, Kristian Jensen. Hvem af de to slap bedst fra de hårdkogte manerer? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Denne episode produceres i samarbejde med https://www.gigtforeningen.dk/bliv-medlem/gavekort-1-aars-gratis-medlemskab/
-
-
Mor Mettes udspekulerede nytårstale
03/01/2020 Duration: 53minDen smalleste og mest ukonkrete nytårstale i mands minde. Javel. Men muligvis også den smarteste i mange år. I al fald er det lykkedes for Mette Frederiksen at sætte sig fuldstændig på dagsordenen, siden hun nytårsdag brugte langt over halvdelen af sin taletid på børn. Men var det fornuftigt med så ensidigt et fokus, eller risikerer statsministeren, at der sidder grupper tilbage, som føler sig overset – for eksempel pensionisterne? Det er nogle af de emner, vi adresserer i årtiets første udsendelse, hvor vi også ser på Jakob Ellemann-Jensens problemer med for alvor at yde statsminsteren modstand. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
2020 bliver Tulles skæbneår
20/12/2019 Duration: 01h02minMagten skiftede hænder i 2019, og DF befinder sig i en alvorlig krise. Mette Frederiksen og den nye regering har fået en historisk nem start. Ikke så meget på grund af egne fortræffeligheder men mere på grund af al balladen i blå blok, der kulminerede med Lars Løkke Rasmussens afgang som formand for Venstre. Vi ser tilbage på året, der nu snart er gået, men kommer også ind på nogle af de største historier fra den forgangne uge – blandt andet siger Uffe Elbæk farvel til Alternativet. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Hvornår vågner Ellemann?
13/12/2019 Duration: 59minHvorfor går Venstres formand ikke hårdere ind i regeringens behandling af svindelsagen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse? Er Ellemann i det hele taget fanget i en Mr Nice Guy-rolle, der måske nok er sympatisk, men næppe er særlig effektiv, hvis man vil være statsminister? Det er bare et af mange spørgsmål, vi forsøger at give et svar på i en uge, hvor PET forhindrede terrorplaner herhjemme. Og blot få timer efter, aktionen var gået i gang, var justitsminister Nick Hækkerup godt i gang med at bruge sagen politisk. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Radikal stædighed varsler ilde for regeringen
06/12/2019 Duration: 59minTo måneders forhandlinger om finansloven endte i et drama. Statsminister Mette Frederiksen ringede nemlig til Morten Østergaard og truede med valg, hvis han ikke faldt til patten. Og det gjorde han så – i et vist omfang. Men der BLEV slået hul på paradigmeskiftet, og spørgsmålet er nu, om lempelserne på udlændingepolitikken kan blive et problem for Socialdemokratiet – og om de Radikale vil have endnu mere næste gang? Det er bare et par af mange spørgsmål, som vi forsøger at give et svar på i denne udgave af Borgen Unplugged. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Knuths farvel katastrofalt for Ellemann
29/11/2019 Duration: 50minDen tidligere udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, Marcus Knuth, er skiftet til de Konservative. Det er en skidt nyhed for Ellemannn. Og hvad med Støjberg? Hvor efterlader det hende og den hårde kurs på udlændingepolitikken? Vi kommer med et bud og tager også et kig på finansloven, der skulle være lige på trapperne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Regeringen skynder sig langsomt
22/11/2019 Duration: 01h01minFor regeringen er der en verden til forskel mellem før og efter valget. Dengang var der ingen grænser for, hvor hurtigt forandringerne skulle sættes i værk. Nu har man indtryk af, at regeringen mere eller mindre er gået i vinterhi. På udlændingeområdet har det været som en pose blandede bolsjer at følge regeringens kurs: Fremmedkrigere med dansk pas kan glemme alt om at få konsulær bistand i udlandet. Men samtidig har regeringen og støttepartierne lavet en aftale om, at børnene nu skal ud af Sjælsmark. Dansk Folkeparti advarer om, at udlændingepolitikken skrider igen. Men er der nogen, der hører kritikken – eller drukner den i medister? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Udsendelsen er produceret i samarbejde med www.tietgen.dk/borgen
-
Populistisk Mette F. sætter de blå skakmat
15/11/2019 Duration: 59minRegeringens kurs over for danske IS-krigere er benhård. De skal ikke hjem til Danmark, og hvis de har fået børn i for eksempel Syrien, skal de ikke automatisk tildeles dansk statsborgerskab. Konventionerne beskytter de forkerte, siger statsministeren. Og det er måske efterhånden lidt vanskeligt at se forskel på Socialdemokratiet, DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs på lige præcis det her punkt. Svært at komme igen på for de borgerlige, der på dette felt ikke aner deres levende råd. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Udsendelsen er produceret i samarbejde med www.tietgen.dk/borgen
-
Fremad – eller tilbage?
08/11/2019 Duration: 01h03minSå fik vi Partiet Fremad. En Marche, som de siger i Frankrig. Spørgsmålet er, om det nye parti overhovedet har en fremtid i blå blok, der efterhånden er ved at drukne i små partier. Hvor fedt er det lige for Jakob-Ellemann og hans drømme om at blive statsminister? Det prøver vi at give et svar på - samtidig med, at vi også ser nærmere på de intensiverede anklager mod regeringen om magtfuldkommenhed og kammerateri. Og hvad pokker sker der lige med finanslovsforhandlingerne? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Udsendelsen er produceret i samarbejde med www.tietgen.dk/borgen
-
Folkedybet gav regeringen tynd mave
01/11/2019 Duration: 56minPolitikerne vil give sig selv en lønforhøjelse samtidig med, at deres lukrative pensionsforhold bliver normaliseret. Men hvordan forklarer man lige vælgerne, at man selv skal have 15 procent mere i løn, når der med garanti ikke bliver givet ved dørene ved forårets overenskomstforhandlinger? Måske er det også derfor, at regeringen har slået bak og nu ikke længere vil give ministrene en lønforhøjelse – simpelthen fordi det er for svært at forklare. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Udsendelsen er produceret i samarbejde med www.tietgen.dk/borgen
-
Magtfuldkommen regering
25/10/2019 Duration: 58minDet er svært for regeringen at øjne sådan rigtig seriøs modstand – ud over hos halalhippierne og i Twitter-meningheden. Det lever den så til gengæld fint med. Og dét i en sådan grad, at man begynder at spore de første tendenser på magtfuldkommenhed. Vi tager et kig på regeringens meget selvsikre attitude. Syv af otte nye pressechefer har alle partiforbindelserne i orden. Og hvad med magtens tredeling i diskussionen om at fratage danskere deres statsborgerskab? Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance – blot få dage efter at Christina Egelund gik samme vej. Er der et nyt parti undervejs, og kan LA overleve krisen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Udsendelsen er produceret i samarbejde med https://www.tietgen.dk/borgen
-
Virker skidtet? Det er lige meget
11/10/2019 Duration: 50minRegeringen giver den gas og har i denne uge offentliggjort en såkaldt ”sikkerhedspakke” med 16 initiativer, der skal dæmme op for terror og bandekriminalitet. Elementerne består blandt af øget videovervågning, droner, grænsekontrol mod Sverige og markant højere straffe for at være i besiddelse af eksplosiver på offentlige steder eller for at sprænge en offentlig bygning i luften. Pyha, nu kan vi alle sove roligt igen. Men uanset om det virker eller ej, har regeringen med forslaget scoret et taktisk point i forhold til støttepartierne. I forhold til Tyrkiet prøver regeringen med Jeppe Kofod i spidsen at spille hårde, men reelt er man magtesløse, og en ny flygtningekrise truer i horisonten, hvis Erdogan gør alvor af sine trusler. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Atamon-Mette
04/10/2019 Duration: 55minStatsministeren sylter og sylter. Der er en verden til forskel mellem Mette Frederiksens budskab før valget og så nu. Nu står den på forventningsafstemning og almindelig trænering. På mandag begynder forhandlingerne om næste års finanslov, og allerede under åbningsdebatten i går stod det klart, at støttepartierne mildt sagt ikke er imponeret over regeringen og det, der er lagt op til i finanslovsudspillet. Der bliver allerede talt om løftebrud, og samtidig er regeringen under beskydning fra blå blok for at have lempet på udlændingepolitikken. Hvedebrødsdagene for regeringen er nu officielt forbi. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene
-
Kører klimatoget uden Ellemann?
27/09/2019 Duration: 01h05minI næste uge åbner Folketinget, og mens Jakob Ellemann-Jensen mest har travlt med at give den som hård mand internt i Venstre, fylder klimadagsordenen alt andet. Spørgsmålet er, hvornår – og om – han springer på klimatoget. For fremtiden har Venstre kun én formand. Og nu også kun én gruppeformand, og det er sørme den samme mand – nemlig Jakob Ellemann. Har han styr på Venstre? Og hvad med regeringen – har den styr på støttepartierne forud for finanslovsforhandlingerne? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Er en overmodig Støjberg farlig for Ellemann?
22/09/2019 Duration: 59minVenstres ny formand Jakob Ellemann-Jensen havde ét altdominerende budskab til de delegerede, der overdængede ham med blå konfetti: Jeg kan skabe ro. Men kan han det? Og nok så vigtigt: Kan han andet end det? Støjberg blev også nærmest kåret. Spørgsmålet er nu, om det vil friste hende til at udfordre Ellemanns linje på ikke mindst udlændingepolitikken? Det er nogle af de mange spørgsmål, som vi forsøger at give svar på i denne udgave af Borgen Unplugged, hvor vi også runder tobakspriser, Arne samt Henrik Sass. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene
-
Pyongyang i Aalborg
13/09/2019 Duration: 01h01minDramatikken i Venstre fortsætter, og nu kan vi se frem til kampvalg i næste weekend om næstformandsposten – og det valg kommer til at stå mellem Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby. Hvor splittet er partiet, og hvor svært bliver det for Ellemann at få samling på tropperne? Nok noget sværere end Mette Frederiksen har det i øjeblikket. Hun kan se frem til en kongres i denne weekend, hvor hun vil blive hyldet så meget, at selv Kim Jong-un vil blive misundelig. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene