Mand-hund-jord

"Ceci n'est pas une podcast", - eller også ender det med at være én..? Lydene fra omgivelserne som rytmer, mønstre, koder, noget som kan imiteres af munden; fødder der slider stier i landskabet; vinden risler i bladene, bladene risler i vinden. Ris. Ler. Og endelig... På det tidspunkt, hvor de 99% af internauterne har zappet videre.. Og hvor podcasteren endelig er alene med sig selv og de nærmeste organismer i omgivelserne.... Dér begynder en dialog, med ord, som bringer os rundt om og gennem luften, lys- og lydrummet.... Og som spørger, hvad der sker, når vi lader omgivelserne virke på os...